Rønne Theaters repræsentantskab består af udpegede medlemmer, fra foreninger/grupper/organisationer, der på forskellig vis har interesse og hjerte for Rønne Theater.
I henhold til Rønne Theaters vedtægter består repræsentantskabet af:
”medlemmer, som repræsenterer foreninger, grupper og organisationer på Bornholm, der har dramatisk sigte eller virke (amatørteater, teaterpædagogik, professionelt teater m.v.) samt foreninger o. lign. med andet sigte, der er i overensstemmelse med teaterets formålsparagraf” som er: ”at bevare de teatret tilhørende bygninger… Teaterstræde 2 og Østergade 7 med tilhørende teaterudstyr, garderober, driftsmidler og andre løsøreeffekter, således, at teateret kan udlejes eller udlånes til dramatiske forestillinger og andre dramatiske aktiviteter udført af såvel professionelle kunst-nere som amatører.”
Indkaldelse til årets repræsentantskabsmøde på Rønne Theater
Repræsentantskabsmødet afholdes onsdag, den 29. april 2026, kl. 19.00 i Caféen.
Efter repræsentantskabsmødet viser bestyrelsen rundt i det nyrenoverede scenerum, skuespillerfaciliteter og teknikum.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent.
2. Navneopråb.
3. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
5. Forelæggelse af budget og fastsættelse af lejeafgifter.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
8. Valg af en 1. og 2. suppleant.
9. Valg af medlemmer til faste udvalg.
10. Vedtagelse af brugsreglement.
11. Valg af 2 revisorer.
12. Eventuelt.
Medlemmer af repræsentantskabet
Opdateret 27. februar 2026
Bornholms Regionskommune
Bornholms Teater
Bornholmsk Amatørscene
KLAK
Teaterforeningen Bornholm
Rønne Theaters Venneforening
Bornhol,ms Lærerforening
Bornholms Museum
Bornholms Folkebiblioteker
Campus Bornholm
Rønne Byforening
Bornholms Musikforening
Teatermuseet, Hofteatret
Undreværket
Svanekegaarden
Kulturskolen
Musikhuzet
Billetten
Guiderne


