Praktiske oplysninger for besøgende teatre

Rønne Theater er Danmarks ældste fungerende teater, med næsten 200 år på bagen. Det giver en hel særlig stemning i det gamle hus, hvor historien emmer ud af alle kroge, men det stiller også særlige krav til alle, der opholder sig i huset. Og ikke mindst til de teatertrupper, som kommer på besøg med en forestilling.

Besøgende teatre opfordres derfor til på forhånd at studere oversigten over sal og scene med tekniske oplysninger.

Stor sal og scene

OBS: Bemærk, at der er 5 tværgående bjælker over scenen, hvoraf kun den ene (bagerste) er tegnet ind på oversigten (af hensyn til trækkene, som man ellers ikke ville kunne se). Der er 405 cm i højden fra scenegulv til underkanten af bjælkerne.

Bemærk også, at scenen i den store sal er skrå med en hældning på ca. 3 gr.

Dimensioner – se tegning:
10,10 m. dyb (fra scenekant til bagvæg)
13,9 m. bred (fra væg til væg).
11 m. bred mellem stolper (stolper i begge sider).
Prosceniumsåbning: 7,2 m. bred.
Højde: 4,05 m. fra gulv til underkant af bjælker.

Adgang: Port direkte til scenerum i damesiden fra Teaterstræde.

Sceneoversigt – stor scene
(klik på billede for at se forstørret version)

Gl. scene front. Dør til garderobe i begge sider i bagvæg

Gl. scene – fra bagvæg mod sal

Gl. scene – kongeside

Gl. scene dameside – port til teaterstræde ca. midt på sidevæg

Gl. scene – træk

Ny scene – til mindre forestillinger

Ud over den gamle scene råder teatret også over en ny scene i form af en blackbox i en tilbygning fra 2010.

Ny scene ligger i en tilbygning til Rønne Theater og er bygget i 2010.

Rummet har kapacitet til 50 personer inkl. skuespillere/teknikere, og har en niveaudelt publikumsopbygning i den ene ende som standard. Publikumspladserne kan dog fjernes, hvis det er påkrævet. Kan mørklægges.

 

Gulvmål (total):

Bredde: 5,25 m.

Længde: 13,50 m. (Ca. 8 m scenegulv med publikumsopbygning som på foto).

Højde (til tværbjælker): 4 m. – højde til rig: 3,60 m.
Riggen kan flyttes i hele rumlængden via skinner på undersiden af tværbjælkerne.

Ny scene med publikumsopbygning til ca. 45 personer.

Ny scene set fra publikumsopbygningen. Vinduerne i taget kan mørklægges.

Andre scenerum

Desuden har vi et par mindre scener i caféen og på loftet.

Loftscenen – et lokale ovenpå cafeen, med kapacitet til ca. 50 personer. Kan mørklægges.

Caféscenen – som navnet antyder kan vi omdanne caféen til en intimscene, med plads til ca. 50 personer.

Havescenen – takket være en skydedør i tilbygningen kan Ny scene også fungere som en friluftsscene, hvor publikum er placeret i haven. Kapacitet til ca. 80 personer.

Af- og pålæsning

Bemærk venligst, at tilkørselsforholdene for store lastbiler er vanskelige. Ofte er det nødvendigt at bakke lastbilen ind fra den tilstødende Nellikegade, der oven i købet har et næsten 90 grader sving.
Har lastbilen en lift, kan man som regel køre kulisser og udstyr direkte ind på sceneniveau fra lastbilen.
Det tilrådes, at man kontakter scenemesteren forud for ankomsten til teatret.

Se kort herunder.

Teaterstræde: Tilkørselsforholdene for store lastbiler kan være særdeles vanskelige – ikke mindst om vinteren, hvor de glatte brosten udgør en ekstra forhindring. Det tilrådes at kontakte scenemesteren inden ankomst.